Xerox night out in Edinburgh

Lørdag d. 26/4 blev det tid til den store Xerox night out i Edinburgh. Det gik som følger:

17.00: Afrejse fra Greenock (Largs, Glasgow) – Ikke mit problem. Vi var nogle stykker der mødtes på Horseshoe bar og fik en enkelt inden bussen.

19.00: Ankomst i Edinburgh, hvor vi skulle spise på The Filling Station (!!!), som ikke havde helt klart til 70 mennesker da vi kom, så vi måtte vente lidt. Men så blev der også tid til en cigaret. Da vi endelig kom ind, fik vi efterhånden bestilt mad og drikke (på Xerox’s regning), og alt var herligt.

Omkring 21: Vi gik 5 meter og mødtes med en lettere irriteret guide, da vi var lidt forsinkede, som skulle tage os på Ghost & Vaults tour. Først fortalte hun nogle historier om, hvad der skete i gamle dage. Derefter blev vi delt i to grupper og hastet igennem de underjordiske rum, hvor folk har lidt og kogt dengang der var brænd i Edinburgh. Guiden fortalte, at der ofte er folk der bliver besat af ånder og sådan dernede, men det var ikke rigtig uhyggeligt og hele oplevelsen var lidt tam. Vi var også alt for mange mennesker. Tortur-museet var faktisk det mest spændende, desværre blev vi også hastet igennem det, og nåede kun at se halvdelen af det. Efter en time blev vi lukket ud. En time der godt kunne have været brugt bedre.

Kl. 22.00: Vi var dog glade for at slippe ud, da der også lugtede lidt af bræk dernede, og komme hen på en pub hvor IBM/Xerox igen var barmhjertige og gav en drink. (Det lykkedes mig at bruge kun 3 pund på hele turen). Denne pub var hyggeligt, men vi var så trætte og skuffede efter ghost turen, at vi blev nød til at tage et sted hen med mere gang i.

Kl. 23.30: Vi fik spurgt personalet om der var noget i nærheden, og ja, der var Espionage, som er et gratis diskotek med 5 etager og en masse forskelligt musik. Her fik vi på 1 time og 15 minutter danset skuffelsen af os, og havde det rigtig hyggeligt.

Da kl. var 1, var det tid til at finde bussen igen. Vi havde på denne hjemrejse fornøjelsen af en meget fuld Jonas, der greb mikrofonen i bussen og fortalte os om alverdens ting. Her er et lille uddrag: “Ladies and Gentlemen. We are not approaching Greenock or Paisley, but we are approaching a round-a-bout. Now, we will try to go around it, either on the left or right side. It depends on the country you’re in. In Sweden we go right.”… Jahh og derefter sagde han tak fordi han måtte underholde os og væltede hjemad mod Paisley. Tak Jonas.

Men vi havde trods alt en rigtig god tur.

Idag var det så tilbage til arbejdet, hvor serveren var gået ned. 3-4 timer efter vi mødte, hvor vi bare havde siddet og snakket, var jeg selvfølgelig den eneste der kunne logge ind, så der var nok at lave. Vi kom dog alle på til sidst, men det var ikke en god dag. Heldigvis kan jeg se frem til 18 dages ferie i Danmark fra på torsdag, så det er jo helt kanon.

Nu vil jeg smutte i seng, det har været en lang dag. Ses snart derhjemme.

Fødselsdagsfest!

Jamen godaw da

Så blev det tid igen. Jeg ville jo gerne fortælle lidt om min fødselsdagsfest.

Vi starter lige med at fortælle om hverdagen igen, som går fint som altid. Her er vejret heldigvis begyndt at blive lidt bedre, men man kan aldrig vide herovre, det er ret uforudsigeligt. Arbejdet går godt. Det er desværre, som nævnt tidligere, irriterende at sige farvel til folk som tager hjem. Først var der Mie, så var det Toni’s tur, og snart er det Wictoria der drager hjem til Finland. Derfor holder hun en lille afskedsfest på fredag, så det skal nok blive rigtig hyggeligt. Heldigvis møder man hele tiden nye mennesker. Der er blandt andet Line fra Norge, som er rigtig sød. Hun har været her næsten lige så længe som mig, men det er først den sidste 1 ½ måned vi er begyndt at snakke rigtigt sammen. Det har desværre været lidt svært for Line på det sidste, da hun mistede en af sine gode veninder da den der lejlighedsblok braste sammen i Norge, så hun var hjemme til begravelse i weekenden. Hun er heldigvis ved at komme ovenpå igen, men hun havde det selvfølgelig ikke sjovt i den uge, hvor de ikke kunne komme ind i bygningen og finde dem der var savnede.

Så har jeg også stiftet bekendskab med Frøken Sverige. Det er lille Andrée. Det startede jo med at han kaldte mig Frøken Danmark, og jeg kom så til at kalde ham Frøken Sverige, hvilket resulterede i, at alle nu kalder ham det, den stakkel. Dette er også inklusive hans venner hjemme i Sverige, som åbenbart finder det morsomt. Så har vi fået endnu en svensker, Mattias, som også virker som en fin fyr. Og YES endnu en dansker, Christian, som vi også er ved at lære at kende. Så ja, det strømmer til med nye folk, dejligt med lidt forandring.

Nå, men i sidste weekend havde jeg jo planlagt en lille fødselsdagsfest for mine kollegaer. Det skulle finde sted i stuen i min lejlighed, og jeg fik inviteret omkring 35 mennesker. Jeg købte lidt ind og gjorde så klar til fest. Der dukkede en del op, vel omkring 25, og så en masse random mennesker, som jeg ikke havde inviteret, men som folk bare tog med. Men det var nu okay, for det var da folk jeg kendte sådan lidt. Jeg fik en masse fine gaver; vin, cigaretter, snus, Michael Jackson DVD og CD (Ja, jeg har jo fortalt alle hvor fantastisk manden er, så de ved jeg elsker ham), et par gavekort, og en Scooby Doo bamse der siger lyde. (Tak Jonas og Lars). Festen forløb ellers som den skulle, med en masse sjove og glade mennesker, og national-sangs-krig hvor der blev skrålet om kap på henholdsvis svensk og dansk. Jeg fik også 3 fødselsdagssange; dansk, engelsk og svensk. Nordmændende og svenskerne fandt glæde i vores fodboldsslagssang “vi er røde, vi er hvide”, så den blev der også sunget med på. Svenskerne syntes jo lidt det lyder som om vi danskere brækker os eller har en varm kartoffel i munden når vi snakker, så det bliver der ofte gjort grin med.

Men altså alt i alt en rigtig rigtig sjov fest, som i også kan se her, hvor jeg har tilføjet lidt billeder fra herlighederne. (Hvis i fører musen over er der en lille beskrivelse af billedet)

 

 

Jep der var gang i den. Der findes flere billeder på min Facebook profil, for her tager det jo 10.000 år at uploade noget som helst.

Men jeg er glad for, at jeg valgte at holde en fest, for vi havde det rigtig rigtig sjovt!

Nå, men nu er der jo ikke lang tid, til jeg vender næsen hjemad på en lang og dejlig ferie i Danmark. Så skal jeg endelig se mine dejlige venner og min dejlige familie igen! Det bliver rigtig dejligt, for dem savner man godt nok meget. Tror ikke der er mere nyt under solen, så jeg smutter igen. Vil ud og gå tur med Jonas og Lars… Jeg skriver igen ved lejlighed.

Ha’ det godt så længe.

Mit tandlæge besøg

Syntes det var tid til, at skrive lidt igen.

Her i Skotland går det rigtig godt. Jeg er stadig rigtig glad for mit nye værelse, og også stadig glad for arbejdet.

Lejligheden er blevet flittigt brugt af mine Paisley drenge Jan, Anders og Jonas, som overnatter her engang imellem når vi har festet i Greenock. I fredags overnattede Jonas (mere eller mindre ufrivilligt, da han havde drukket sig en smule fuld, hvilket resulterede i, at Isabel måtte slæbe ham hjem i seng. Sådan er det med svenskere), Anders og Mette. Jeg har verdens dårligste seng, da man kan mærke fjedrene meget. Så det er bestemt ikke noget privilegium at sove i min seng. Jeg skal virkelig have købt sådan en ekstra-madras-ting.

Der er også kommet internet på mit værelse nu. Det er hårdt at være slave hos Manpower. Det er ikke mange penge de giver i løn, og når man så har været dejlig uheldig som mig, er det svært at få det til at hænge sammen økonomisk. Jeg tænker her på Virgin Media ekstra regning, for at få installeret internet igen. Jeg tænker også på tandlæge regning. Nårh ja, jeg skal da lige have fortalt om mit tandlæge besøg:

Det startede jo dejligt med, at jeg en dag måtte ringe til 10 forskellige tandlæger for at få en tid, for ”no mam, you can not come in today if you’re not registrered, I have an opening in a month” var svaret hos alle tandlæger. Undtagen en, hvor jeg så fik en tid samme dag.

Jeg vandrede op til tandlægen, som kunne konstatere at min visdomstand i venstre side af undermunden sidder helt forkert, og derfor har jeg fået betændelse. Jeg fik derfor nogle stoffer til at tage smerten. Hun kunne ikke gøre noget andet.

Da jeg fandt ud af, at man ikke bare sådan kan komme til haste behandling hos en tandlæge herovre, gik jeg med det samme ned og registrerede mig hos en tandlæge i Greenock. Jeg kunne desværre ikke registrere mig uden, at komme til en ”første gangs undersøgelse” som de så kunne finde tid til en måned senere. Hvilket så var i tirsdags.

Jeg sagde så til ham der har styr på vores arbejdsplan i Xerox at jeg skulle til tandlæge (det skal siges, at Manpower reklamerer at vi ikke bliver trukket i løn hvis vi skal til tandlæge eller læge). Desværre var skema-manden af en anden opfattelse. Han mente i første omgang ikke at det var okay at jeg skulle til tandlæge tirsdag, da Dublin lukkede deres afdeling mandag, og vi derfor var helt alene på telefonen for første gang. Jeg fortalte ham så, at der ikke var så meget at snakke om. Jeg skulle selvfølgelig til tandlæge, da jeg nu havde ventet en måned på at de havde tid. Okay okay, sagde han, det kunne godt arrangeres hvis jeg var villig til, at tage en taxi derned, for jeg skulle gå for tidligt hvis jeg skulle nå bussen mente han. Det blev så til, at jeg fik lov til at gå tirsdag kl. 13, men han fik da lige pointeret, at det var ”unpaid leave”, altså ikke betalt.

Hmm… tænkte Isabel. Det sagde de da ellers i Manpower at det skulle være. Derfor gik jeg til Manpower som endelig fik fikset, at jeg kunne smutte på deres regning.

Isabel tager så til tandlæge i tirsdags. Først sidder jeg og venter lidt, og bliver derefter hentet ind til en tandlæge-mand der kalder mig ”honey”, ”darling” og ”love”. Det er der nu ikke rigtig noget mærkeligt i, det kalder alle hinanden herovre. Det er en stor kærlighedserklæring når man fører en samtale. Jeg ligger mig i stolen, og han beder mig åbne munden. Det får jeg gjort og det første han siger, er: ”den visdomstand skal ud”. Jeg tænker ”det var alligevel ikke så slemt, og det er nok ret simpelt”. Det næste han siger, er: ”fortrækker du en fuld bedøvelse eller en semi-bedøvelse?”. Jeg tænkte lige et øjeblik at han var blevet sindssyg. Det var åbenbart bare et spørgsmål han skulle have svar på… Men han tog så et røntgen fotografi og kunne konstatere at alle mine visdomstænder skal ud. Han kunne godt henvise mig til en specialist, for det er åbenbart et operativt indgreb, hvor der skal skæres lidt i mit tandkød, så jeg skal syes bagefter. Jeg har besluttet mig for, at få det gjort i Danmark, da jeg har det bedre med det. Desværre skal det ske i min ferie i maj, hvilket ikke er specielt fedt, da det tager nogle dage at komme sig over sådan et indgreb.

Men ak ja, sådan går det jo engang imellem. En af livets små finurligheder.

Men udover det glæder jeg mig til at komme hjem på ferie. Det bliver rigtig godt at se alle sammen igen. Jeg skal hjem og slå Katrine, Mikkel og Joachim oveni hovedet fordi de bildte mig ind, at de havde fået tatoveringer. Jeg hoppede ikke på den lige med det samme, men de fik mig efterhånden overbevist. Jeg bruge så 1 ½ time på, at prædike om at de altid ville have de tatoveringer, og at det ikke er fedt når man er 40 år. De sendte mig endda billeder mens vi sad på og Skypede. Til sidst finder jeg så ud af, at Mikkel har tegnet dem, så der følte jeg mig lidt til grin. 

Planen er at jeg skal arbejde 1 dag når jeg er hjemme. Jeg skal højst sandsynligt ud og køre rundt med en tekniker, så jeg kan se hvad de laver når de er ude, det er jo trods alt os der sender dem af sted, når vi ikke slev kan løse problemet over telefonen. Og også for, at jeg kan hilse på kunderne på Fyn.

Ellers går alt jo som vanligt. Vejret er begyndt, at blive lidt bedre. Det regner dog stadig næsten hver dag. Men det er dejligt, at det faktisk næsten er lyst om morgenen når jeg går kl. 6.15. Og lange lyse aftener er også rart.  

Håber alle har det godt derhjemme. Hygge.