Syntes det var tid til, at skrive lidt igen.
Her i Skotland går det rigtig godt. Jeg er stadig rigtig glad for mit nye værelse, og også stadig glad for arbejdet.
Lejligheden er blevet flittigt brugt af mine Paisley drenge Jan, Anders og Jonas, som overnatter her engang imellem når vi har festet i Greenock. I fredags overnattede Jonas (mere eller mindre ufrivilligt, da han havde drukket sig en smule fuld, hvilket resulterede i, at Isabel måtte slæbe ham hjem i seng. Sådan er det med svenskere), Anders og Mette. Jeg har verdens dårligste seng, da man kan mærke fjedrene meget. Så det er bestemt ikke noget privilegium at sove i min seng. Jeg skal virkelig have købt sådan en ekstra-madras-ting.
Der er også kommet internet på mit værelse nu. Det er hårdt at være slave hos Manpower. Det er ikke mange penge de giver i løn, og når man så har været dejlig uheldig som mig, er det svært at få det til at hænge sammen økonomisk. Jeg tænker her på Virgin Media ekstra regning, for at få installeret internet igen. Jeg tænker også på tandlæge regning. Nårh ja, jeg skal da lige have fortalt om mit tandlæge besøg:
Det startede jo dejligt med, at jeg en dag måtte ringe til 10 forskellige tandlæger for at få en tid, for ”no mam, you can not come in today if you’re not registrered, I have an opening in a month” var svaret hos alle tandlæger. Undtagen en, hvor jeg så fik en tid samme dag.
Jeg vandrede op til tandlægen, som kunne konstatere at min visdomstand i venstre side af undermunden sidder helt forkert, og derfor har jeg fået betændelse. Jeg fik derfor nogle stoffer til at tage smerten. Hun kunne ikke gøre noget andet.
Da jeg fandt ud af, at man ikke bare sådan kan komme til haste behandling hos en tandlæge herovre, gik jeg med det samme ned og registrerede mig hos en tandlæge i Greenock. Jeg kunne desværre ikke registrere mig uden, at komme til en ”første gangs undersøgelse” som de så kunne finde tid til en måned senere. Hvilket så var i tirsdags.
Jeg sagde så til ham der har styr på vores arbejdsplan i Xerox at jeg skulle til tandlæge (det skal siges, at Manpower reklamerer at vi ikke bliver trukket i løn hvis vi skal til tandlæge eller læge). Desværre var skema-manden af en anden opfattelse. Han mente i første omgang ikke at det var okay at jeg skulle til tandlæge tirsdag, da Dublin lukkede deres afdeling mandag, og vi derfor var helt alene på telefonen for første gang. Jeg fortalte ham så, at der ikke var så meget at snakke om. Jeg skulle selvfølgelig til tandlæge, da jeg nu havde ventet en måned på at de havde tid. Okay okay, sagde han, det kunne godt arrangeres hvis jeg var villig til, at tage en taxi derned, for jeg skulle gå for tidligt hvis jeg skulle nå bussen mente han. Det blev så til, at jeg fik lov til at gå tirsdag kl. 13, men han fik da lige pointeret, at det var ”unpaid leave”, altså ikke betalt.
Hmm… tænkte Isabel. Det sagde de da ellers i Manpower at det skulle være. Derfor gik jeg til Manpower som endelig fik fikset, at jeg kunne smutte på deres regning.
Isabel tager så til tandlæge i tirsdags. Først sidder jeg og venter lidt, og bliver derefter hentet ind til en tandlæge-mand der kalder mig ”honey”, ”darling” og ”love”. Det er der nu ikke rigtig noget mærkeligt i, det kalder alle hinanden herovre. Det er en stor kærlighedserklæring når man fører en samtale. Jeg ligger mig i stolen, og han beder mig åbne munden. Det får jeg gjort og det første han siger, er: ”den visdomstand skal ud”. Jeg tænker ”det var alligevel ikke så slemt, og det er nok ret simpelt”. Det næste han siger, er: ”fortrækker du en fuld bedøvelse eller en semi-bedøvelse?”. Jeg tænkte lige et øjeblik at han var blevet sindssyg. Det var åbenbart bare et spørgsmål han skulle have svar på… Men han tog så et røntgen fotografi og kunne konstatere at alle mine visdomstænder skal ud. Han kunne godt henvise mig til en specialist, for det er åbenbart et operativt indgreb, hvor der skal skæres lidt i mit tandkød, så jeg skal syes bagefter. Jeg har besluttet mig for, at få det gjort i Danmark, da jeg har det bedre med det. Desværre skal det ske i min ferie i maj, hvilket ikke er specielt fedt, da det tager nogle dage at komme sig over sådan et indgreb.
Men ak ja, sådan går det jo engang imellem. En af livets små finurligheder.
Men udover det glæder jeg mig til at komme hjem på ferie. Det bliver rigtig godt at se alle sammen igen. Jeg skal hjem og slå Katrine, Mikkel og Joachim oveni hovedet fordi de bildte mig ind, at de havde fået tatoveringer. Jeg hoppede ikke på den lige med det samme, men de fik mig efterhånden overbevist. Jeg bruge så 1 ½ time på, at prædike om at de altid ville have de tatoveringer, og at det ikke er fedt når man er 40 år. De sendte mig endda billeder mens vi sad på og Skypede. Til sidst finder jeg så ud af, at Mikkel har tegnet dem, så der følte jeg mig lidt til grin.
Planen er at jeg skal arbejde 1 dag når jeg er hjemme. Jeg skal højst sandsynligt ud og køre rundt med en tekniker, så jeg kan se hvad de laver når de er ude, det er jo trods alt os der sender dem af sted, når vi ikke slev kan løse problemet over telefonen. Og også for, at jeg kan hilse på kunderne på Fyn.
Ellers går alt jo som vanligt. Vejret er begyndt, at blive lidt bedre. Det regner dog stadig næsten hver dag. Men det er dejligt, at det faktisk næsten er lyst om morgenen når jeg går kl. 6.15. Og lange lyse aftener er også rart.
Håber alle har det godt derhjemme. Hygge.
