Arkiv for 16. april 2008

16
apr
08

Fødselsdagsfest!

Jamen godaw da

Så blev det tid igen. Jeg ville jo gerne fortælle lidt om min fødselsdagsfest.

Vi starter lige med at fortælle om hverdagen igen, som går fint som altid. Her er vejret heldigvis begyndt at blive lidt bedre, men man kan aldrig vide herovre, det er ret uforudsigeligt. Arbejdet går godt. Det er desværre, som nævnt tidligere, irriterende at sige farvel til folk som tager hjem. Først var der Mie, så var det Toni’s tur, og snart er det Wictoria der drager hjem til Finland. Derfor holder hun en lille afskedsfest på fredag, så det skal nok blive rigtig hyggeligt. Heldigvis møder man hele tiden nye mennesker. Der er blandt andet Line fra Norge, som er rigtig sød. Hun har været her næsten lige så længe som mig, men det er først den sidste 1 ½ måned vi er begyndt at snakke rigtigt sammen. Det har desværre været lidt svært for Line på det sidste, da hun mistede en af sine gode veninder da den der lejlighedsblok braste sammen i Norge, så hun var hjemme til begravelse i weekenden. Hun er heldigvis ved at komme ovenpå igen, men hun havde det selvfølgelig ikke sjovt i den uge, hvor de ikke kunne komme ind i bygningen og finde dem der var savnede.

Så har jeg også stiftet bekendskab med Frøken Sverige. Det er lille Andrée. Det startede jo med at han kaldte mig Frøken Danmark, og jeg kom så til at kalde ham Frøken Sverige, hvilket resulterede i, at alle nu kalder ham det, den stakkel. Dette er også inklusive hans venner hjemme i Sverige, som åbenbart finder det morsomt. Så har vi fået endnu en svensker, Mattias, som også virker som en fin fyr. Og YES endnu en dansker, Christian, som vi også er ved at lære at kende. Så ja, det strømmer til med nye folk, dejligt med lidt forandring.

Nå, men i sidste weekend havde jeg jo planlagt en lille fødselsdagsfest for mine kollegaer. Det skulle finde sted i stuen i min lejlighed, og jeg fik inviteret omkring 35 mennesker. Jeg købte lidt ind og gjorde så klar til fest. Der dukkede en del op, vel omkring 25, og så en masse random mennesker, som jeg ikke havde inviteret, men som folk bare tog med. Men det var nu okay, for det var da folk jeg kendte sådan lidt. Jeg fik en masse fine gaver; vin, cigaretter, snus, Michael Jackson DVD og CD (Ja, jeg har jo fortalt alle hvor fantastisk manden er, så de ved jeg elsker ham), et par gavekort, og en Scooby Doo bamse der siger lyde. (Tak Jonas og Lars). Festen forløb ellers som den skulle, med en masse sjove og glade mennesker, og national-sangs-krig hvor der blev skrålet om kap på henholdsvis svensk og dansk. Jeg fik også 3 fødselsdagssange; dansk, engelsk og svensk. Nordmændende og svenskerne fandt glæde i vores fodboldsslagssang “vi er røde, vi er hvide”, så den blev der også sunget med på. Svenskerne syntes jo lidt det lyder som om vi danskere brækker os eller har en varm kartoffel i munden når vi snakker, så det bliver der ofte gjort grin med.

Men altså alt i alt en rigtig rigtig sjov fest, som i også kan se her, hvor jeg har tilføjet lidt billeder fra herlighederne. (Hvis i fører musen over er der en lille beskrivelse af billedet)

Jonas, Niclas, Frøken Sverige, Mattias og Gustav 

Jonas and Anders.. Tied up... Literally

VI ER RØDE VI ER HVIDE!!! 

Jep der var gang i den. Der findes flere billeder på min Facebook profil, for her tager det jo 10.000 år at uploade noget som helst.

Men jeg er glad for, at jeg valgte at holde en fest, for vi havde det rigtig rigtig sjovt!

Nå, men nu er der jo ikke lang tid, til jeg vender næsen hjemad på en lang og dejlig ferie i Danmark. Så skal jeg endelig se mine dejlige venner og min dejlige familie igen! Det bliver rigtig dejligt, for dem savner man godt nok meget. Tror ikke der er mere nyt under solen, så jeg smutter igen. Vil ud og gå tur med Jonas og Lars… Jeg skriver igen ved lejlighed.

Ha’ det godt så længe.




 

april 2008
m ti o to f l s
« mar   maj »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930