Så kom weekenden hvor Line og jeg skulle på tur til Newcastle. Byen er opkaldt efter det slot som Normandierne byggede i 1080. Der bor ca. 259,536 mennesker. Byen ligger på siderne af floden Tyne, og over floden er der 7 broer, inklusive Swing Bridge, Bridge Tyne og Millenium Bridge. Der er mere info her, hvis man har lyst til at læse: http://en.wikipedia.org/wiki/Newcastle_upon_Tyne

Fredag aften blev stille og rolig, da vi skulle afsted kl. 6.45 lørdag morgen. Vi mødtes i toget, da jeg stod på, på Greenock West, og Line på Greenock Central. Her begyndte den 4 timer lange tur til Newcastle, som kun involverede ét stop i Glasgow, hvor vi skulle skifte tog. Rejsen gik fint, men der var et par højlydte skotter der var igang med at drikke sig fulde (kl. 8 om morgen), det gik dog ok, og vi oplevede da også noget meget værre, da vi skulle hjem igen. Det fortæller jeg om senere.

Efter 4 timers togrejse, hvor der indimellem var utroligt flot landskab, ankom vi til Newcastle. Vi havde aftalt, at tage ud og sætte vores baggage på hotellet, så vi ikke skulle slæbe på det. Vi fandt en taxi og kørte ud til hotellet. Quality Hotel. Det var et helt okay hotel. Vi var dog lidt overraskede, da det lå ca. 15 min i bil fra byen. Men vi fandt en bus tilbage til byen og skulle på oplevelse. Det første vi gjorde var, at gå op på den meget gamle og fine bro Tyne Bridge, som er opført i 1928. Da vi fandt derop, kunne vi nyde en fantastisk udsigt over River Tyne og den flotte by, samt de 6 andre broer. Vi gik over på den anden side og så The Sage Music Center, som er en stor flot, glasbygning. Derefter gik vi over Millenium Bridge, som kun er en gangbro. En meget flot buet gangbro. Når den åbner for skibe, minder det om når vi lukker et øjenlåg. Og vi fandt også ud af, at den er så energieffektiv, at det kun koster 36 kr at åbne den, og det tager 4 minutter. Det var en meget smuk bro.

Da vi kom over på den anden side igen, var vi ved at være lidt sultne, og vi satte os på en lille restaurant og bestilte frokost. Det var rigtig fint vejr, så vi kunne sagtens sidde udenfor og nyde solen, mens vi spiste Ceasar salat og hvidløgs brød. Da vi var færdige med det, hoppede vi på en City Sightseeing Bus. I ved en af de der dobbeltdækkere, hvor man sidder ovenpå. Her fandt vi, til vores glæde, ud af at billetten gjaldt 24 timer. Så vi prøvede begge ruter, og fik set hele Newcastle og alle dens seværdigheder. Blandt andet en del katedraler, alle broerne, St. James Park og vi kom også lidt udenfor byen, og fik set nogle fine bygninger og lidt natur. Vi kørte også forbi Hadrian’s mur, som blev pågegyndt i 122 og er 120 km lang. Den blev bygget for, at beskytte Britannien mod Pikternes plyndringstogter fra Skotland. Et stykke af den så vi så i Newcastle. Meget nostaltisk. Da vi var færdige med sightseeing, tog vi en bus ud til Metro Centre, et af Europa’s største shoppingcentre. Her var alt hvad man behøver. Butikker, restauranter og biograf. Her shoppede vi lidt, og så endda et modeshow. Efter det spiste vi mexicansk og så skulle vi i biografen og se Sex and The City – The Movie. Den kan KLART anbefales piger. Det var virkelig hyggeligt, vi havde en rigtig god aften med den dejlige pigefilm.

Efter filmen var vi godt trætte, og måtte begive os tilbage imod hotellet med taxi igen, da der ikke gik nogen busser. Vi var begge glade for at se sengene og smed os med det samme. Line måtte dog lige ringe til kæresten, da hun ikke havde haft mobil med, og havde glemt at fortælle det. Så han var selvfølgelig bekymret, da han ikke havde hørt fra hende. Efter det, gik der ikke lang tid før vi sov.

Næste morgen vågnede Line uhyggeligt tidligt. Kl. 8 eller deromkring. Haha.. Hun er mere morgenmenneske end mig ihvertfald. Hun lå og læste lidt, mens jeg sov videre. Vi stod op ved 10-tiden tror jeg, og tog bad osv. Så chekkede vi ud, og begav os ind imod Newcastle igen. Vi var sultne, og spiste denne gang italiensk. Calzone til morgenmad / frokost, haha… Men det smagte nu godt. Derefter hoppede vi igen på turbussen og kørte lidt rundt. Her hørte vi for 4. gang at Newcastle er en fest-by, og var den første by i verden der fik elektriske gadelamper. Vi var begge lidt trætte af baggagen, og gik ind på stationen og stillede den, og derefter gik vi lidt rundt, og satte os så på en bænk og fik lidt sol.

Omkring kl. 15 gik vi ind på stationen, købte en cola, og satte os ned og slappede af. Vi tænkte at det ikke var så slemt at være der lidt før. Toget skulle nemlig gå 16.11. Desværre endte det med, at toget blev en time forsinket pga sporarbejde. (Ja, det er åbenbart ikke kun DSB der er dumme). Da vi endelig kom ind i toget, var vores pladser desværre optaget, og der stod ikke at de var reserveret, så her må togselskabet igen havde dummet sig. Vi fik dog pladser og begav os mod Edinburgh, hvor vi skulle skifte denne gang. Her ventede vi ca. 40 min. og fandt et tog der kørte direkte til Glasgow Central, uden stop – perfekt. Vi steg på toget kl. 19.23. Her fandt vi en gruppe på 10-12 meget højlydte og fulde skotter – sikkert på vej tilbage fra London eller sådan noget. Og dette er hvad der var værre, end de 2 vi stødte på på vejen til Newcastle. Denne gruppe mænd virkede i starten nogenlunde tilforladelige. De spillede ganske højt musik, og sang en del med. En af dem gik rundt og hilsede på nogen af de andre passagerer også. En dame, der var ansat på toget, gik hen og bedte dem skrue ned for musikken, og der blev skruet ligeså hurtigt op igen. Da hun kom hen til dem 2. gang, charmerede de hende, og overbeviste hende om, at ingen af deres medpassagerer følte sig generet af dem. Hun spurgte alle passagere, undtagen Line og jeg, som hun havde passeret. Jeg syntes egentligt også det var ok, indtil vi havde hørt ”I Need a Hero” for 17. gang. Senere kom damen gående forbi igen, og jeg kunne se en fuld skotte i bar overkrop komme springende efter hende. Hun smilte bare. Hvad jeg dog ikke kunne se, før han kom hen til os, var at han var nøgen, men det skal jeg da love for vi fik set, da han sprang forbi os. Der blev også leget med barberskum og danset en hel del. Altså dette var ALDRIG gået i Danmark. De var blevet smidt ud for længst. Men så har vi også oplevet det.

Vi kom til endelig til Glasgow og havde en rolig tur til Greenock. Nu ligger jeg hjemme i min seng og slapper af. Må også hellere smutte i seng. IBM kalder jo igen imorgen. Jeg ligger snart billeder ind også!

Ha det godt så længe!