Mmm.. Så er jeg tilbage med lidt random til bloggen…

Så er det blevet august, og vi har stadig ikke set meget sommer her. Er ihvertfald overbevist om, at det har været bedre derhjemme. Men uanset hvad, så har jeg det stadig godt herovre. Arbejder jo som sædvanligt, og det er jo ikke det mest spændende, men der er dog lyspunkter. KUN 1 ½ MÅNED TIL JEG SKAL HJEM! Danmark begynder at kalde på mig, kan jeg mærke. Jeg forsøger i øjeblikket at bestemme mig for, hvad jeg skal lave når jeg kommer hjem, og har søgt lidt forskellige jobs. Den 24 september rejser jeg hjem og får her selvskab af Niclas og Anders. Den 26 kommer Line og Mette også til Danmark, og så er der dømt Xerox fest i Svendborg, vil rygterne vide. Det bliver godt. Når denne festlighed har lagt sig, er det tilbage til hverdagen for os alle.

Hmm.. Nå ja, Jeg har jo vundet et kamera. Jeg var for sjov med i en konkurrence i et program på TV der hedder The Gadget Show. Her havde de en konkurrence hvor man kunne vinde et Canon Kamera. Jeg tænkte: “måske er heldet endelig med mig??” Jeg havde 2 pund tilbage på min telefon, og sms’en kostede 1 pund, så jeg tænkte at nu havde jeg bare at vinde. I torsdags bliver jeg så ringet op af en dame der skriger “congratulations” idet jeg tager telefonen. Lettere overrasket stammer jeg “Sorry, what?” og damen siger: “I’m calling regarding the contest you entered on the Gadget Show. You know the one with the Canon Camera?..” (her gik et lys op for mig, nååh ja!!!) “well, I’m gonna have to congratulate you again, cause you’ve won it!!” siger damen. Jeg sad på bussen på vej hjem fra job, og var meget forvirret, men fik da fremstammet min adresse, så hun kunne sende det. Da jeg kommer hjem kan jeg slet ikke huske, hvad det er jeg har vundet, og måtte ringe tilbage til det nummer hun havde ringet til mig fra. Her fandt jeg ud af, at jeg har vundet et Canon Eos 450D til en værdi af 600 pund, eller hvad der svarer til 6000 danske kroner. Det er et spejlrefleks digital kamera med LCD skærm, så det er jo helt vildt! Jeg er meget glad. Jeg har dog ikke modtaget det endnu, håber det kommer en af dagene.

D. 2 august tog Niclas, Mattias, Klas, Gustav, Anders, Mette, Line, Jan, Claus, Christopher og Jeg ind og så Rangers – Liverpool på Ibrox Stadium. Vi mødtes i Paisley på The Last Post og fik en øl inden turen gik i bus til Ibrox. Kampen startede kl. 15, og vi kom lidt for sent, fordi Gustav og Claus absolut skulle ud af bussen for, at tisse, hvilket resulterede i, at vi måtte vente uden for stadion på de to tumber. Men da vi kom ind fandt vi vores pladser, som var ret langt oppe, men med ret godt udsyn. Stadion var næsten fyldt. Det var ikke verdens bedste kamp, men stemning, det var der. Vi sad midt imellem Rangers og Liverpool fans, så der blev råbt meget. Da jeg var ret neutral kiggede jeg bare lidt på alle de sure skotter. De begyndte ligeså stille at gå hjem da Liverpool havde bragt sig foran 3-0. Kampen endte 4-0, så skotterne var flove. Men det var en stor oplevelse, at være til en kamp med to så kendte hold. Hvor Liverpool jo har utrolig mange stjerner, blandt andet Torres og danskeren Daniel Agger. Herunder lidt billeder fra begivenheden.

Hejsa.. Igen tid til opdatering på bloggen

Dagen efter skulle vi på besøg i Sølvgruvene (sølvminerne). Lines søster Runa er guide der, så vi fik en super tur derinde. Man sætter sig på et minetog og kører 2,3 km ind i bjerget. Det tager lidt tid, da toget kun kører 12 km/t. Da vi kom ind, fik vi en rundtur som tog ca. 1 time. Det var sjovt at være inde i minen og se de gamle mineelevatorer og redskaber. Og Runa var en super guide. Efter turen fik vi lidt og spise, og derefter skulle vi op på Knuten, for nu skulle danskeren (mig) se ægte bjerge og ferskvandssøer. Utroligt smukt var det. Om aftenen grillede vi hjemme hos Line med familien og Lines veninder. OG ISABEL SPISTE ELG!, det smagte godt og det var en hyggelig aften!

Lørdag skulle vi til den store Madrugada koncert. Madrugada er vel det mest kendte band i Norge for tiden, og der var høje forventninger. Det var en super god koncert. Kanon forsanger! Efter det tog vi en tur på Privat, en fancy bar, hvor vi sad og hyggede lidt, og så tog vi bussen hjem. Ølpriserne er forøvrigt helt urimelige i Norge. Søndag var det Sveins 50-års fødselsdag, og det skulle fejres med hele familien og mad på restaurent. Vi havde en super hyggelig dag. Også en hyggelig aften bagefter hjemme hos familien Rogstad/Ekanger. Masser af dejlig mad og skønne mennesker. Mandag var det tid for Line og Jeg til at drage tilbage mod Greenock, og hjemrejsen gik også rigtig fint. Rigtig rigtig dejlig tur til Norge, men dejlige mennesker!

Da vi kom hjem var det jo back to work, men kun 1 dag for mig, for onsdag skulle jeg til den frygtede tandlæge i Glasgow og have trukket min visdomstand ud!.. aaahh.. Eller rettere opereret den ud, for det var jo ikke bare til lige at hive den ud. Manpower var så rare at betale en taxi som kørte mig derind, ventede derinde og kørte mig hjem til Greenock igen. Det var en frygtelig oplevelse, kunne selvfølgelig ikke mærke det fordi jeg var bedøvet, men jeg kunne jo mærke de trak mig i hovedet og det værste var næsten at blive syet. Jeg havde det ok de første par dage. Tog mange smertestillende piller og det gik egentligt godt. Jeg tog på arbejde fredag eftermiddag og det gik også fint. Desværre begyndte det at gøre helt sindssygt ondt om søndagen. Der findes jo ingen tandlægevagter i dette land, og de er egentligt ret ligeglade med hvor ondt det gør, man må bare vente. På mors opfordring bad jeg Niclas og Line om hjælp, og de tog mig med på Inverclyde Royal Hospital. Det var en god idé, for jeg havde fået en infektion, og skulle havde noget co-codamol, meget stærke piller, og noget penicillin. Det har hjulpet mig meget. Nu kan jeg kun mærke stingene i munden, der begynder at side lidt løst. Men ellers har jeg det ok, og havde min første dag uden smertestillende piller igår.

Hmm hvad er der ellers sket?.. Jo, jeg har fået nye skotske venner. Ninna og jeg var på Club Red sidste uge, og her mødte vi Iain og Chris. Disse to fyre holdt vi morgenfest med og gik tur ved vandet om morgenen, hvor Iain faldt i vandet, hehehe. Han ville redde The Clyde fra en plastikpose, og endte med at falde i. Hehe, det var meget koldt så det ud til. De arbejder begge på Burger King her i Greenock. Rigtig rigtig hyggelige fyre de to. Mødte dem igen igår  (lørdag) på Club Red og de syntes jo det er herligt med danske venner, så de vil hele tiden snakke. Rigtig hyggeligt.

På job går det også godt. Nu er jeg blevet BCC. Business Continuity Champion tror jeg nok det står for. Så skal jeg ikke tage så mange kald, og skal i stedet sidde og logge sager i bagsystemerne og sørge for, at systemerne snakker sammen. Det indebærer også at jeg har fået adgang til intern MSN på job, så det er jo herligt, hehe.

Skriver update inden længe igen Hej så længe

Haaalløøøjsa

Nu er det igen tid til at skrive lidt på bloggen! Den nye og opdaterede blog!!!

Siden turen til Newcastle er Line, af personlige årsager, flyttet ind i min 20 kvm2 store lejlighed. Det skete lørdag eftermiddag. Eller faktisk først rigtigt søndag, da Line kom med de fleste af sine ting, og vi bor nu på meget lidt plads, men det er hyggeligt. Vi har lånt madras af Mattias, så alt funger! Igår købte vi en toastmaskine, så nu kan vi også få toast! GENIALT…!!!

Udover det, skal jeg nu også med Line til Norge d. 3-7 Juli, da hun skal hjem til Kongsberg og hilse på familien og vennerne. Så jeg har taget fri et par dage, og tager med. Glæder mig, har aldrig været i Norge før jo. Det bliver sikkert helt kanon.

I fredags fejrede vi Midsommer med svensken med Ikea mad, snaps og øl, hos Hans. Der blev grillet, danset og drukket. Det var dog lidt tvivlsomt vejr (læs regnvejr), så det var faktisk bare Andrée og Mika der sad i regnen og grillede. Men det gik nu fint, og bøffer fik de da. Vi tog dog videre i byen tidligt, da der desværre kom en masse uindbudte gæster. Det var dog en hyggelig aften. Var dog lidt træt lørdag morgen.

 Idag var det tilbage til jobbet. Det var det samme som altid, bortset fra at vi tester nye headseads, woohooo. Men vi blev bedt om at blive 5 min efter arbejde. Her blev det annonceret at vi stiger 1000 pund i løn om året, så det kan man jo ikke klage over!

Vi slutter af med et billede af mig og lillebror! Det er jo bare så sødt!!!!

Så kom weekenden hvor Line og jeg skulle på tur til Newcastle. Byen er opkaldt efter det slot som Normandierne byggede i 1080. Der bor ca. 259,536 mennesker. Byen ligger på siderne af floden Tyne, og over floden er der 7 broer, inklusive Swing Bridge, Bridge Tyne og Millenium Bridge. Der er mere info her, hvis man har lyst til at læse: http://en.wikipedia.org/wiki/Newcastle_upon_Tyne

Fredag aften blev stille og rolig, da vi skulle afsted kl. 6.45 lørdag morgen. Vi mødtes i toget, da jeg stod på, på Greenock West, og Line på Greenock Central. Her begyndte den 4 timer lange tur til Newcastle, som kun involverede ét stop i Glasgow, hvor vi skulle skifte tog. Rejsen gik fint, men der var et par højlydte skotter der var igang med at drikke sig fulde (kl. 8 om morgen), det gik dog ok, og vi oplevede da også noget meget værre, da vi skulle hjem igen. Det fortæller jeg om senere.

Efter 4 timers togrejse, hvor der indimellem var utroligt flot landskab, ankom vi til Newcastle. Vi havde aftalt, at tage ud og sætte vores baggage på hotellet, så vi ikke skulle slæbe på det. Vi fandt en taxi og kørte ud til hotellet. Quality Hotel. Det var et helt okay hotel. Vi var dog lidt overraskede, da det lå ca. 15 min i bil fra byen. Men vi fandt en bus tilbage til byen og skulle på oplevelse. Det første vi gjorde var, at gå op på den meget gamle og fine bro Tyne Bridge, som er opført i 1928. Da vi fandt derop, kunne vi nyde en fantastisk udsigt over River Tyne og den flotte by, samt de 6 andre broer. Vi gik over på den anden side og så The Sage Music Center, som er en stor flot, glasbygning. Derefter gik vi over Millenium Bridge, som kun er en gangbro. En meget flot buet gangbro. Når den åbner for skibe, minder det om når vi lukker et øjenlåg. Og vi fandt også ud af, at den er så energieffektiv, at det kun koster 36 kr at åbne den, og det tager 4 minutter. Det var en meget smuk bro.

Da vi kom over på den anden side igen, var vi ved at være lidt sultne, og vi satte os på en lille restaurant og bestilte frokost. Det var rigtig fint vejr, så vi kunne sagtens sidde udenfor og nyde solen, mens vi spiste Ceasar salat og hvidløgs brød. Da vi var færdige med det, hoppede vi på en City Sightseeing Bus. I ved en af de der dobbeltdækkere, hvor man sidder ovenpå. Her fandt vi, til vores glæde, ud af at billetten gjaldt 24 timer. Så vi prøvede begge ruter, og fik set hele Newcastle og alle dens seværdigheder. Blandt andet en del katedraler, alle broerne, St. James Park og vi kom også lidt udenfor byen, og fik set nogle fine bygninger og lidt natur. Vi kørte også forbi Hadrian’s mur, som blev pågegyndt i 122 og er 120 km lang. Den blev bygget for, at beskytte Britannien mod Pikternes plyndringstogter fra Skotland. Et stykke af den så vi så i Newcastle. Meget nostaltisk. Da vi var færdige med sightseeing, tog vi en bus ud til Metro Centre, et af Europa’s største shoppingcentre. Her var alt hvad man behøver. Butikker, restauranter og biograf. Her shoppede vi lidt, og så endda et modeshow. Efter det spiste vi mexicansk og så skulle vi i biografen og se Sex and The City – The Movie. Den kan KLART anbefales piger. Det var virkelig hyggeligt, vi havde en rigtig god aften med den dejlige pigefilm.

Efter filmen var vi godt trætte, og måtte begive os tilbage imod hotellet med taxi igen, da der ikke gik nogen busser. Vi var begge glade for at se sengene og smed os med det samme. Line måtte dog lige ringe til kæresten, da hun ikke havde haft mobil med, og havde glemt at fortælle det. Så han var selvfølgelig bekymret, da han ikke havde hørt fra hende. Efter det, gik der ikke lang tid før vi sov.

Næste morgen vågnede Line uhyggeligt tidligt. Kl. 8 eller deromkring. Haha.. Hun er mere morgenmenneske end mig ihvertfald. Hun lå og læste lidt, mens jeg sov videre. Vi stod op ved 10-tiden tror jeg, og tog bad osv. Så chekkede vi ud, og begav os ind imod Newcastle igen. Vi var sultne, og spiste denne gang italiensk. Calzone til morgenmad / frokost, haha… Men det smagte nu godt. Derefter hoppede vi igen på turbussen og kørte lidt rundt. Her hørte vi for 4. gang at Newcastle er en fest-by, og var den første by i verden der fik elektriske gadelamper. Vi var begge lidt trætte af baggagen, og gik ind på stationen og stillede den, og derefter gik vi lidt rundt, og satte os så på en bænk og fik lidt sol.

Omkring kl. 15 gik vi ind på stationen, købte en cola, og satte os ned og slappede af. Vi tænkte at det ikke var så slemt at være der lidt før. Toget skulle nemlig gå 16.11. Desværre endte det med, at toget blev en time forsinket pga sporarbejde. (Ja, det er åbenbart ikke kun DSB der er dumme). Da vi endelig kom ind i toget, var vores pladser desværre optaget, og der stod ikke at de var reserveret, så her må togselskabet igen havde dummet sig. Vi fik dog pladser og begav os mod Edinburgh, hvor vi skulle skifte denne gang. Her ventede vi ca. 40 min. og fandt et tog der kørte direkte til Glasgow Central, uden stop – perfekt. Vi steg på toget kl. 19.23. Her fandt vi en gruppe på 10-12 meget højlydte og fulde skotter – sikkert på vej tilbage fra London eller sådan noget. Og dette er hvad der var værre, end de 2 vi stødte på på vejen til Newcastle. Denne gruppe mænd virkede i starten nogenlunde tilforladelige. De spillede ganske højt musik, og sang en del med. En af dem gik rundt og hilsede på nogen af de andre passagerer også. En dame, der var ansat på toget, gik hen og bedte dem skrue ned for musikken, og der blev skruet ligeså hurtigt op igen. Da hun kom hen til dem 2. gang, charmerede de hende, og overbeviste hende om, at ingen af deres medpassagerer følte sig generet af dem. Hun spurgte alle passagere, undtagen Line og jeg, som hun havde passeret. Jeg syntes egentligt også det var ok, indtil vi havde hørt ”I Need a Hero” for 17. gang. Senere kom damen gående forbi igen, og jeg kunne se en fuld skotte i bar overkrop komme springende efter hende. Hun smilte bare. Hvad jeg dog ikke kunne se, før han kom hen til os, var at han var nøgen, men det skal jeg da love for vi fik set, da han sprang forbi os. Der blev også leget med barberskum og danset en hel del. Altså dette var ALDRIG gået i Danmark. De var blevet smidt ud for længst. Men så har vi også oplevet det.

Vi kom til endelig til Glasgow og havde en rolig tur til Greenock. Nu ligger jeg hjemme i min seng og slapper af. Må også hellere smutte i seng. IBM kalder jo igen imorgen. Jeg ligger snart billeder ind også!

Ha det godt så længe!

Hej igen…:)

Så er jeg tilbage i Skotland efter en lang og dejlig ferie i Danmark. Jeg kom hjem d. 1 maj kl. ca. 17. Joachim og Katrine var så søde, at hente mig i lufthavnen. Det var rigtig godt at se dem igen! Vi skulle til Kerteminde og hente mors bil, da jeg havde fået lov at låne den. Så kørte vi til Nyborg og fik noget McD mad. Derefter kørte vi imod Svendborg. Jeg havde jo glædet mig til, at se Joachims nye lejlighed. Da jeg kom ind gik jeg lidt rundt i stuen og kiggede, hvorefter jeg ville ud i køkkenet og kigge. Der stod Emil og råbte “SURPRISE”, og jeg blev så bange at jeg løb ud på toilettet og lukkede døren. Men de havde altså alle sammen lavet en lille surprise fest for mig, og jeg blev rigtig overrasket og glad.

D. 3 maj var det tid til Høge Bøge Open Air. Vi mødtes kl. 10 i Joachims have, hvor vi skulle have morgenmad. Det var helt perfekt vejr. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var rigtig sommerstemning. Vi missede desværre Anne Linnet som allerede gik på kl. 14. Vi tog derop ved 15 tiden. Dette år kom vi ikke rigtig for musikken, bare for hyggen. Det var rigtig hyggeligt. Da det sluttede smuttede vi videre i byen.

En dag tog Katrine, Mikkel, Joachim, Emil og jeg også en tur i Zoo i Odense. Vi havde en hyggelig dag, og var specielt glade for skildpadderne, gederne og pingvinerne. Herunder ser vi Mikkel i et skilpaddeskjold

Ellers blev det til lidt fester hos Joachim og lidt hos Mikkel og Emil. Jeg fik også set Mette igen. Hun var også lige kommet hjem fra Egypten, så det var rigtig dejligt at se hende igen. Vi blev også inviteret til hendes fødselsdag, som var rigtig rigtig hyggelig.

Søndag d. 18 skulle jeg flyve hjem til Skotland igen. Det var en kedelig rejse. Da jeg ankom til Glasgow tog jeg den første taxa jeg kunne finde hjem til Greenock. Det var på hovedet i seng. Og så har jeg jo været på arbejde hele  ugen, det har været rart nok at være tilbage.

D. 7 juni tager jeg til Newcastle med Line. Det koster kun 200 kr. med tog tur/retur, så vi skal bare være der fra lørdag til søndag. Det glæder jeg mig til, jeg har jo ikke været i Newcastle før, så det skal nok blive spændende at komme lidt væk fra Greenock.

Kan I have det godt!

Krammer

Lørdag d. 26/4 blev det tid til den store Xerox night out i Edinburgh. Det gik som følger:

17.00: Afrejse fra Greenock (Largs, Glasgow) – Ikke mit problem. Vi var nogle stykker der mødtes på Horseshoe bar og fik en enkelt inden bussen.

19.00: Ankomst i Edinburgh, hvor vi skulle spise på The Filling Station (!!!), som ikke havde helt klart til 70 mennesker da vi kom, så vi måtte vente lidt. Men så blev der også tid til en cigaret. Da vi endelig kom ind, fik vi efterhånden bestilt mad og drikke (på Xerox’s regning), og alt var herligt.

Omkring 21: Vi gik 5 meter og mødtes med en lettere irriteret guide, da vi var lidt forsinkede, som skulle tage os på Ghost & Vaults tour. Først fortalte hun nogle historier om, hvad der skete i gamle dage. Derefter blev vi delt i to grupper og hastet igennem de underjordiske rum, hvor folk har lidt og kogt dengang der var brænd i Edinburgh. Guiden fortalte, at der ofte er folk der bliver besat af ånder og sådan dernede, men det var ikke rigtig uhyggeligt og hele oplevelsen var lidt tam. Vi var også alt for mange mennesker. Tortur-museet var faktisk det mest spændende, desværre blev vi også hastet igennem det, og nåede kun at se halvdelen af det. Efter en time blev vi lukket ud. En time der godt kunne have været brugt bedre.

Kl. 22.00: Vi var dog glade for at slippe ud, da der også lugtede lidt af bræk dernede, og komme hen på en pub hvor IBM/Xerox igen var barmhjertige og gav en drink. (Det lykkedes mig at bruge kun 3 pund på hele turen). Denne pub var hyggeligt, men vi var så trætte og skuffede efter ghost turen, at vi blev nød til at tage et sted hen med mere gang i.

Kl. 23.30: Vi fik spurgt personalet om der var noget i nærheden, og ja, der var Espionage, som er et gratis diskotek med 5 etager og en masse forskelligt musik. Her fik vi på 1 time og 15 minutter danset skuffelsen af os, og havde det rigtig hyggeligt.

Da kl. var 1, var det tid til at finde bussen igen. Vi havde på denne hjemrejse fornøjelsen af en meget fuld Jonas, der greb mikrofonen i bussen og fortalte os om alverdens ting. Her er et lille uddrag: “Ladies and Gentlemen. We are not approaching Greenock or Paisley, but we are approaching a round-a-bout. Now, we will try to go around it, either on the left or right side. It depends on the country you’re in. In Sweden we go right.”… Jahh og derefter sagde han tak fordi han måtte underholde os og væltede hjemad mod Paisley. Tak Jonas.

Men vi havde trods alt en rigtig god tur.

Idag var det så tilbage til arbejdet, hvor serveren var gået ned. 3-4 timer efter vi mødte, hvor vi bare havde siddet og snakket, var jeg selvfølgelig den eneste der kunne logge ind, så der var nok at lave. Vi kom dog alle på til sidst, men det var ikke en god dag. Heldigvis kan jeg se frem til 18 dages ferie i Danmark fra på torsdag, så det er jo helt kanon.

Nu vil jeg smutte i seng, det har været en lang dag. Ses snart derhjemme.

Jamen godaw da

Så blev det tid igen. Jeg ville jo gerne fortælle lidt om min fødselsdagsfest.

Vi starter lige med at fortælle om hverdagen igen, som går fint som altid. Her er vejret heldigvis begyndt at blive lidt bedre, men man kan aldrig vide herovre, det er ret uforudsigeligt. Arbejdet går godt. Det er desværre, som nævnt tidligere, irriterende at sige farvel til folk som tager hjem. Først var der Mie, så var det Toni’s tur, og snart er det Wictoria der drager hjem til Finland. Derfor holder hun en lille afskedsfest på fredag, så det skal nok blive rigtig hyggeligt. Heldigvis møder man hele tiden nye mennesker. Der er blandt andet Line fra Norge, som er rigtig sød. Hun har været her næsten lige så længe som mig, men det er først den sidste 1 ½ måned vi er begyndt at snakke rigtigt sammen. Det har desværre været lidt svært for Line på det sidste, da hun mistede en af sine gode veninder da den der lejlighedsblok braste sammen i Norge, så hun var hjemme til begravelse i weekenden. Hun er heldigvis ved at komme ovenpå igen, men hun havde det selvfølgelig ikke sjovt i den uge, hvor de ikke kunne komme ind i bygningen og finde dem der var savnede.

Så har jeg også stiftet bekendskab med Frøken Sverige. Det er lille Andrée. Det startede jo med at han kaldte mig Frøken Danmark, og jeg kom så til at kalde ham Frøken Sverige, hvilket resulterede i, at alle nu kalder ham det, den stakkel. Dette er også inklusive hans venner hjemme i Sverige, som åbenbart finder det morsomt. Så har vi fået endnu en svensker, Mattias, som også virker som en fin fyr. Og YES endnu en dansker, Christian, som vi også er ved at lære at kende. Så ja, det strømmer til med nye folk, dejligt med lidt forandring.

Nå, men i sidste weekend havde jeg jo planlagt en lille fødselsdagsfest for mine kollegaer. Det skulle finde sted i stuen i min lejlighed, og jeg fik inviteret omkring 35 mennesker. Jeg købte lidt ind og gjorde så klar til fest. Der dukkede en del op, vel omkring 25, og så en masse random mennesker, som jeg ikke havde inviteret, men som folk bare tog med. Men det var nu okay, for det var da folk jeg kendte sådan lidt. Jeg fik en masse fine gaver; vin, cigaretter, snus, Michael Jackson DVD og CD (Ja, jeg har jo fortalt alle hvor fantastisk manden er, så de ved jeg elsker ham), et par gavekort, og en Scooby Doo bamse der siger lyde. (Tak Jonas og Lars). Festen forløb ellers som den skulle, med en masse sjove og glade mennesker, og national-sangs-krig hvor der blev skrålet om kap på henholdsvis svensk og dansk. Jeg fik også 3 fødselsdagssange; dansk, engelsk og svensk. Nordmændende og svenskerne fandt glæde i vores fodboldsslagssang “vi er røde, vi er hvide”, så den blev der også sunget med på. Svenskerne syntes jo lidt det lyder som om vi danskere brækker os eller har en varm kartoffel i munden når vi snakker, så det bliver der ofte gjort grin med.

Men altså alt i alt en rigtig rigtig sjov fest, som i også kan se her, hvor jeg har tilføjet lidt billeder fra herlighederne. (Hvis i fører musen over er der en lille beskrivelse af billedet)

Jep der var gang i den. Der findes flere billeder på min Facebook profil, for her tager det jo 10.000 år at uploade noget som helst.

Men jeg er glad for, at jeg valgte at holde en fest, for vi havde det rigtig rigtig sjovt!

Nå, men nu er der jo ikke lang tid, til jeg vender næsen hjemad på en lang og dejlig ferie i Danmark. Så skal jeg endelig se mine dejlige venner og min dejlige familie igen! Det bliver rigtig dejligt, for dem savner man godt nok meget. Tror ikke der er mere nyt under solen, så jeg smutter igen. Vil ud og gå tur med Jonas og Lars… Jeg skriver igen ved lejlighed.

Ha’ det godt så længe.

Syntes det var tid til, at skrive lidt igen.

Her i Skotland går det rigtig godt. Jeg er stadig rigtig glad for mit nye værelse, og også stadig glad for arbejdet.

Lejligheden er blevet flittigt brugt af mine Paisley drenge Jan, Anders og Jonas, som overnatter her engang imellem når vi har festet i Greenock. I fredags overnattede Jonas (mere eller mindre ufrivilligt, da han havde drukket sig en smule fuld, hvilket resulterede i, at Isabel måtte slæbe ham hjem i seng. Sådan er det med svenskere), Anders og Mette. Jeg har verdens dårligste seng, da man kan mærke fjedrene meget. Så det er bestemt ikke noget privilegium at sove i min seng. Jeg skal virkelig have købt sådan en ekstra-madras-ting.

Der er også kommet internet på mit værelse nu. Det er hårdt at være slave hos Manpower. Det er ikke mange penge de giver i løn, og når man så har været dejlig uheldig som mig, er det svært at få det til at hænge sammen økonomisk. Jeg tænker her på Virgin Media ekstra regning, for at få installeret internet igen. Jeg tænker også på tandlæge regning. Nårh ja, jeg skal da lige have fortalt om mit tandlæge besøg:

Det startede jo dejligt med, at jeg en dag måtte ringe til 10 forskellige tandlæger for at få en tid, for ”no mam, you can not come in today if you’re not registrered, I have an opening in a month” var svaret hos alle tandlæger. Undtagen en, hvor jeg så fik en tid samme dag.

Jeg vandrede op til tandlægen, som kunne konstatere at min visdomstand i venstre side af undermunden sidder helt forkert, og derfor har jeg fået betændelse. Jeg fik derfor nogle stoffer til at tage smerten. Hun kunne ikke gøre noget andet.

Da jeg fandt ud af, at man ikke bare sådan kan komme til haste behandling hos en tandlæge herovre, gik jeg med det samme ned og registrerede mig hos en tandlæge i Greenock. Jeg kunne desværre ikke registrere mig uden, at komme til en ”første gangs undersøgelse” som de så kunne finde tid til en måned senere. Hvilket så var i tirsdags.

Jeg sagde så til ham der har styr på vores arbejdsplan i Xerox at jeg skulle til tandlæge (det skal siges, at Manpower reklamerer at vi ikke bliver trukket i løn hvis vi skal til tandlæge eller læge). Desværre var skema-manden af en anden opfattelse. Han mente i første omgang ikke at det var okay at jeg skulle til tandlæge tirsdag, da Dublin lukkede deres afdeling mandag, og vi derfor var helt alene på telefonen for første gang. Jeg fortalte ham så, at der ikke var så meget at snakke om. Jeg skulle selvfølgelig til tandlæge, da jeg nu havde ventet en måned på at de havde tid. Okay okay, sagde han, det kunne godt arrangeres hvis jeg var villig til, at tage en taxi derned, for jeg skulle gå for tidligt hvis jeg skulle nå bussen mente han. Det blev så til, at jeg fik lov til at gå tirsdag kl. 13, men han fik da lige pointeret, at det var ”unpaid leave”, altså ikke betalt.

Hmm… tænkte Isabel. Det sagde de da ellers i Manpower at det skulle være. Derfor gik jeg til Manpower som endelig fik fikset, at jeg kunne smutte på deres regning.

Isabel tager så til tandlæge i tirsdags. Først sidder jeg og venter lidt, og bliver derefter hentet ind til en tandlæge-mand der kalder mig ”honey”, ”darling” og ”love”. Det er der nu ikke rigtig noget mærkeligt i, det kalder alle hinanden herovre. Det er en stor kærlighedserklæring når man fører en samtale. Jeg ligger mig i stolen, og han beder mig åbne munden. Det får jeg gjort og det første han siger, er: ”den visdomstand skal ud”. Jeg tænker ”det var alligevel ikke så slemt, og det er nok ret simpelt”. Det næste han siger, er: ”fortrækker du en fuld bedøvelse eller en semi-bedøvelse?”. Jeg tænkte lige et øjeblik at han var blevet sindssyg. Det var åbenbart bare et spørgsmål han skulle have svar på… Men han tog så et røntgen fotografi og kunne konstatere at alle mine visdomstænder skal ud. Han kunne godt henvise mig til en specialist, for det er åbenbart et operativt indgreb, hvor der skal skæres lidt i mit tandkød, så jeg skal syes bagefter. Jeg har besluttet mig for, at få det gjort i Danmark, da jeg har det bedre med det. Desværre skal det ske i min ferie i maj, hvilket ikke er specielt fedt, da det tager nogle dage at komme sig over sådan et indgreb.

Men ak ja, sådan går det jo engang imellem. En af livets små finurligheder.

Men udover det glæder jeg mig til at komme hjem på ferie. Det bliver rigtig godt at se alle sammen igen. Jeg skal hjem og slå Katrine, Mikkel og Joachim oveni hovedet fordi de bildte mig ind, at de havde fået tatoveringer. Jeg hoppede ikke på den lige med det samme, men de fik mig efterhånden overbevist. Jeg bruge så 1 ½ time på, at prædike om at de altid ville have de tatoveringer, og at det ikke er fedt når man er 40 år. De sendte mig endda billeder mens vi sad på og Skypede. Til sidst finder jeg så ud af, at Mikkel har tegnet dem, så der følte jeg mig lidt til grin. 

Planen er at jeg skal arbejde 1 dag når jeg er hjemme. Jeg skal højst sandsynligt ud og køre rundt med en tekniker, så jeg kan se hvad de laver når de er ude, det er jo trods alt os der sender dem af sted, når vi ikke slev kan løse problemet over telefonen. Og også for, at jeg kan hilse på kunderne på Fyn.

Ellers går alt jo som vanligt. Vejret er begyndt, at blive lidt bedre. Det regner dog stadig næsten hver dag. Men det er dejligt, at det faktisk næsten er lyst om morgenen når jeg går kl. 6.15. Og lange lyse aftener er også rart.  

Håber alle har det godt derhjemme. Hygge.

Hej

Så er der igen tid til at skrive lidt på bloggen. Det er jo længe siden efterhånden, men det er fordi jeg er flyttet og ikke har internet før på torsdag. Så nu sidder jeg og nasser lidt på Niclas’ internet, godt man har svenskere til at hjælpe én når man er i nød.

Hmm hvad er der sket her siden sidt jeg skrev? Altså er jo flyttet som sagt, og det er jeg rigtig glad for. Jeg har fået et lille hyggeligt værelse på Magaret Street i Greenock. Der er et lille køkken og sådan, det er rigtig fint. Der sker ikke så meget på arbejde, andet end det sædvanlige. Men jeg er stadig glad for det.

Sidste uge var vi ude og se fodbold. Der er gang i noget velgørenhedshalløj herovre der hedder Sports Relief. Nogle af gutterne fra Xerox havde så valgt at spille fodbold og støtte sagen. Holdet hed “Freaky fuser but only on Fridays”. Vi var så nogle stykker der valgte at trådse det utroligt blæsende vejr og bevæge os ud for at støtte vores hold. Og vi var nogle gode supportere for på tråds af kulde og blæst blev vi til det sidste. Det varede omkring 4 timer. Det sjoveste var ikke engang fodbolden. Det sjoveste var at se på de stakkels drenge. Jeg tror de var udmattede efter 5 minutters løb (hver kamp varede 2 x 7,5 minut), og de kunne slet ikke overskue at skulle spille mere. Det sjove var at de var så optimistiske og troede virkelig på at de kunne klare det. Men ak nej, de vandt 1 kamp (over nogle italienere) og måtte se sig slået i 2 mere pga udmattelse. De kunne egentligt godt spille fodbold, de havde bare ikke styrken og halvdelen af dem havde tømmermænd (det var faktisk dem med tømmermænd der havde mest energi) Men vi havde helt sikkert en sjov dag, og derefter fest hos Mads om aftenen.

Det er jo snart Påske, så der er mange der tager hjem på ferie nu her. Jeg får desværre ikke besøg af Joachim alligevel, men skal jo hjem et smut i maj, så det glæder jeg mig meget til. Men det bliver nu godt at have lidt fri, sådan 5 dage kan man jo ikke klage over.

Jeg vil smutte igen, Niclas bliver utålmodig nu og siger vi skal ha’ lidt vin

Jeg skriver igen når jeg føler for det.

Take care, bye bye

Heeey så ramte jeg lige bloggen igen igen;)

Jamen her går det stadigvæk helt fint. Idag er det Valentines dag, og det går de op I herovre.. Pladder, hehe. Der var røde baloner på OVERALT på arbejdet idag, og hvad tænker de fleste danskere da de møder kl. 7: Jojo, “hvaaa, er det IBM’s fødselsdag eller hva???”.. Hehe, men nope, bare Valentines Day.. Det er nu meget hyggeligt, men så er der heller ikke mere spas i det…

Ellers har det været virkelig været super flot vejr her de sidste par dage – men jeg hører det er kommet over til jer i Danmark nu, så det er jo lækkert… Der er rigtig fine billeder inde på min Facebook profil hvis I har adgang til den – mig og Niclas var nemlig ude og gå en tur i det fine vejr i tirsdags.. Godt vejr gør altså en glad, jeg glæææder mig til forår og sommer.

Ellers er der ikke meget at fortælle – jeg skal lære kun at skrive hvis der er noget spændende, men altså, det er jo hyggeligt lige at skrive lidt.

Håber alt er vel i DK. Læser at de har genoptrykt de der Muhammed tegninger og at de nu igen brænder vores flag i de varme lande.. Det er sgu heller ikke for smart at begynde på det igen. Det var ligesom okay første gang, vi har jo ytringsfrihed og alt det, men der er vel igen grund til at gnide salt i såret eller?

Også hører jeg at der bliver brændt containere af på Nørrebro igen – nu også i Jylland!!! Sikke nogle ballademagere. Godt man ikke bor på Nørrebro..

Nå men ellers er alt vel ved det gamle? Nu smutter jeg igen.

Hygge hejsa, skrives snart:)